Som almindeligt menneske ser du det nok næppe som et problem at holde sig ædru, for det med at drikke holder man jo til weekenderne eller ferierne, hvor man ved, at man kan te sig, som man har lyst til, uden det har indflydelse på ens arbejde eller familieliv.

Og skulle der begynde at være et problem i den forbindelse, så vil man jo holde igen eller helt stoppe med det.

De fleste ønsker jo heller ikke at drikke igen, når de vågner med store tømmermænd efter en gigantisk bytur, hvorfor de måske næste gang drikker mindre eller forsøger at beherske deres drukvaner, så de ikke får en lige så kraftig omgang hovedpine og ondt i kroppen dagen derpå.

At være ædru kan dog også hænge sammen med, at man ikke tager stoffer, men det er en helt anden sag, vi ikke vil komme ind på her.

Men mange danskere er afhængige af alkohol, hvorfor det faktisk kan være virkelig svært at holde sig ædru.

Det bliver en hverdagskamp at holde sig ædru 

Alkoholisme er en sygdom, og man kan desværre lidt sammenligne det med, at når man er fanget af alkoholen, så er det som en medicin, man ikke kan undvære.

Der findes forskellige grader af alkoholisme, selvom de alle er slemme, hvorfor der er dem, der bare skal drikke igennem i weekenderne, når tiden er moden, og de ikke kan forestille sig en fest uden alkohol.

Så er der dem, der har abstinenser hver dag, når de vågner, hvor de føler, de bliver nødt til at drikke for at kunne fungere i samfundet, og så kan det måske ikke være nok med en enkelt øl for at starte dagen ud, men de skal drikke stærk spiritus i løbet af dagen, hvis de overhovedet skal kunne gennemføre den.

Betragt alkoholisme som en sygdom, hvis du ikke allerede gør det.